For knap 2 måneder siden provokerede jeg mine affiliate marketing kollegaer en smule med blogindlægget “Kære affiliate marketer. Du arbejder i blinde…“. Jeg havde lavet en undersøgelse, der viste, at de fleste affiliate marketers ikke sporer deres trafik, og derfor i realiteten arbejder i blinde, ift. hvilke links der virker, og hvilke der ikke virker.
Heldigvis var der ingen, der tog provokationen ilde op, og deltagerne i min lille undersøgelse var meget åbne omkring årsagerne til, at de ikke sporede deres trafik. Det er for besværligt, tager for lang tid, og der findes ikke gode guides, der beskriver hvordan man gør.
Jeg har udviklet et tool, som gør dig klogere på din trafik
Jeg har nu udviklet en URL forkorter der hedder Astat. Med Astat kan du lynhurtigt oprette pæne URL’er, og samtidigt få værdifuld statistik. Ønsker du mere avanceret statistik, så kræver det en smule opsætning. Opsætningen er dog beskrevet i systemet og tager kun 1 minut for hvert affiliate netværk, du benytter.
For at benytte Astat skal du oprette en bruger. Du skal kun angive ønsket brugernavn, din mailadresse, samt ønsket password, så er du i gang. Du kan nu oprette pæne URL’er, og du får statistik over dine kliks uden yderligere opsætning.
Vil du investere lidt længere tid i dine links, så anbefaler jeg dig at navngive dine links, samt inddele dem i kampagner. Dermed er det lettere at finde dine oprettede links på et senere tidspunkt. Det giver dig også et langt bedre overblik i statistikken.
For at få den bedste statistik skal du opsætte callback. Callback er automatisk understøttet af systemet, så du skal bare angive den korrekte callback URL hos dit affiliate netværk. Det er præcist angivet i Astat, hvor du skal indstille dette, samt hvordan URL’en ser ud. Du skal altså bare følge vejledningen og kopiere/indsætte URL’en.
Der er pt. 8 netværk der understøtter callback.
Ved følgende 4 netværk skal du selv indsætte den korrekte URL i deres system: (Update 18/10-18: Jeg har fjernet 2 lukkede netværk)
Ved disse 4 netværk skal du sende den angivne URL i en mail til netværket. Netværket vil herefter opsætte resten for dig: (Update 18/10-18: Jeg har fjernet 2 lukkede netværk)
Fremtiden
Astat er i sin nuværende form meget simpelt. Jeg har kun lavet nogle få statistik rapporter til at starte med. Hvilke funktioner der bliver udvidet med, og hvilke yderligere statistik rapporter, der bliver mulige, kommer til at afhænge af dig som bruger.
Giv mig derfor meget gerne konstruktiv kritik omkring Astat. Kom med ideer til ændringer og ideer til udvidelser. De bedste ideer, og de ideer, som flest ønsker, vil blive udført.
Fik jeg forøvrigt nævnt, at Astat er helt gratis at benytte?
Lars Rasmussen skriver
Spændende projekt. Det må jeg lige få kigget lidt nærmere på :-)
En tanke der lige slog mig, var at jeg har lidt hen af det samme i Affiliate Plug.in – det kunne være vi eventuelt lige skulle slå hovederne sammen og se om vi kunne hjælpe hinanden på en måde, her indenfor den nærmeste fremtid? :-)
/ Lars
Erik skriver
@Lars, Det lyder som en god ide :-)
Kommer du til “Øl og hygge for online-folk @ Bierstube Aarhus” på fredag?
https://plus.google.com/u/0/events/chi8th03s612er81mvn9bbmrkc0
Lars Rasmussen skriver
Jeg ser lige om jeg kan nå forbi – dog tror jeg ikke at jeg kan nå det til kl. 16 :-)
Erik skriver
OK. Helt fint. Jeg ved heller ikke om jeg når det til kl 16. Jeg vil dog forsøge ;-)
Anders skriver
Det virker som en spændende Tool, men min største bekymring ved at anvende et værktøj som dette til mine affiliate links er hvis din hjemmeside er nede, vil alle mine links ikke virke.
For at bruge et værktøj som dette skulle jeg være sikkert på at servicen var meget stabil og praktisk talt aldrig fejlede. Det var måske en ide om at have noget info om oppetider osv. på hjemmesiden.
Men helt klart lettere at sætte op end tracking af affiliate links i Google analytics :-)
Erik skriver
@Anders, Tak for dine kommentarer. Du har ret mht. nedetid. Jeg vil overveje hvordan det oplyses bedst muligt. Evt. kan jeg logge nedetid via Pingdom og så offentliggøre disse tal. Jeg ved ikke om der findes bedre metoder. Har du nogle forslag til det?
Mht. Google Analytics, så kan det slet ikke lade sig gøre at spore leads/salg her, når der er tale om affiliate. Du kan spore udgående kliks via Analytics, men ikke hvad der sker efterfølgende, da det er på 3. parts side. Det kan du til gengæld med Astat, hvis der benyttes et par minutter på at opsætte callback.
Anders skriver
Jo du kan godt spore salg via Analytics. Det kræver selvfølgelig at det pågældende affiliate netværk understøtter dette, men det er en del af de danske efterhånden også begyndt at gøre (f.eks. hos adservice) :-)
Med hensyn til tools til at tracke nedetider osv. er det desværre ikke noget jeg har en viden om.
Erik skriver
@Anders, OK, det var jeg ikke klar over. Det må være via “3. Party Tracking Pixel” ?
Fortæl gerne mere om hvordan det fungerer.
Lars Skjoldby skriver
Det lyder som en interessant statistik.
Jeg har ikke arbejdet med callback før. Skal jeg forstå det sådan at du opsætter en callback URL én gang for hvert netværk eller skal den defineres på hver URL?
Erik skriver
Hej Lars Skjoldby
Det skal opsættes én gang for hvert netværk. Derefter skal der tilføjes data til samtlige affiliate URL’er, men dette sker automatisk i mit system.