Er du på udkig efter en ny mail klient, så kan det måske hjælpe at skimme nedenstående liste. Så har du i hvert fald noget inspiration til hvilke mail klienter der findes på markedet. Alle de listede mail klienter kan bruges på en Windows maskine, enten installeret i Windows eller som webbaseret mail klient.
Listen er hovedsageligt lavet som en huskeseddel til mig selv, så jeg kan huske hvorfor jeg har tilvalgt eller fravalgt mail klienter. Jeg kan dermed hive listen frem igen hvis jeg skal på udkig efter en ny mail klient. Jeg vil derfor kort skitsere mit behov og mine kriterier for at tilvælge og fravælge klienter.
Lad mig starte med at fortælle, at jeg stor forbruger af mailkonti og en enkelt mailklient er derfor ikke nok. Jeg bruger “Windows Live Mail” til mine “dagligdags” mails, dvs. mails som jeg tjekker mange gange i døgnet. Derudover bruger jeg “Thunderbird” til andre vigtige mails, som jeg ikke behøver at tjekke helt så ofte. Begge er ganske gode mail klienter, som jeg ikke vil beskrive yderligere her. Har du behov for bare en enkelt mail klient, så installer en af disse 2 mastodonter og undersøg om det er noget for dig.
Derudover administrerer jeg mange websteder hvor der er tilknyttet en mail konto, så webstedets brugere kan skrive feedback til webstedet. Disse mailkonti behøver ikke at blive tjekket særlig ofte, men mail programmet skal kunne håndtere mange mailkonti og alle mails til disse konti skal kunne tjekkes hurtigt, så der ikke spildes tid med denne gennemgang.
Jeg vil her skitsere de løsninger jeg har været forbi. Jeg har ikke nødvendigvis afprøvet alle løsninger, men det er løsninger som jeg tilvalgt eller fravalgt, og jeg vil beskrive begrundelse for disse valg.
Zoho
Zoho er en webbaseret mail klient. Den kan håndtere mange mailkonti. Jeg har pt. testet med ca. 60 mailkonti, og dette fungerede fint. Jeg har brugt den over længere tid, men fravalgte den alligevel i sidste ende.
– Selvom den kan håndtere mange mailkonti, så tager det forholdsvis lang tid at gennemgå mailboksen på alle disse konti. En webbaseret klient kører bare langsommere end en native klient.
– Zoho henter dine mails løbende, så de er tilgængelige for dig når du logger ind. Du kan selv vælge hvor ofte mails skal hentes ned, men minimum en gang i timen. Dette er umiddelbart en feature, men skaber problemer for mig. Jeg har nemlig udviklet noget kode der løbende gennemgår mine mailbokse og fjerner auto-mails (også kendt som feriemails eller “out of office” mails). Hvis Zoho allerede automatisk har hentet mine mails inden dette tjek foretages, så er tjekket ikke til megen hjælp.
Zoho understøtter filtre som også automatisk kan fjerne auto-mails, men dette er for den enkelte mailkonto. Så hvis jeg ønsker at lave en ændring til et filter, så skal samme ændring foretages for samtlige 60 mailbokse… Ikke et arbejde jeg ønsker at foretage.
Opera
Du kender muligvis Opera som den norsk udviklede browser der fornylig blev opkøbt af Facebook. Men udover at være en browser, så har Opera faktisk også en mail klient indbygget. Jeg har kun brugt den i kort tid, men den har indtil videre givet et godt indtryk. En rigtig god feature er at alle ulæste mails samles i toppen for alle konti. Man kan sagtens gå til den enkelte mailkonto og læse mails, men med mange mailkonti og kun ganske få indkommende mails, så er dette en rigtig lækker feature. Jeg har dog også fundet nogle begrænsninger som gør Opera til en knap så god mailklient.
– Opera kan håndtere alle de mailkonti du måtte ønske, men scroll funktionen kan ikke køre så langt…! Dvs. når man har mere end ca. 30 mailbokse, så kan der ikke scrolles til de sidste mailbokse, og man har derfor reelt ikke adgang til disse mailbokse. Du kan godt aflæse nye mails til disse mailbokse, for de nye mails listes i toppen sammen med alle de andre nye mails, men du kan ikke gå direkte til mailboksen. Dette er en STOR fejl hos Opera.
– Opera kan aflæse html-mails, men ikke afsende html-mails…! Dette er muligvis en indstilling der skal ændres, men jeg har endnu ikke fundet denne indstilling. Dette betyder at hvis du svarer på en html-mail, så bliver den oprindelige mail lavet om til text format. Dette er nr. 2 STORE fejl hos Opera, hvilket er synd, da mailklienten bortset fra dette virker ret god.
Eudora
Eudora er død. Er du tidligere Eudora bruger, så skift til Thunderbird. Eudora bygger idag på samme open source kode som Thunderbird, men er bare knap så veludført som Thunderbird. Eudora gemmer mailkonti samme sted på din PC som Thunderbird, hvilket gør at du kun kan have ét af programmerne installeret på én gang. Dvs. har du allerede Thunderbird og installerer Eudora, så kan du i Eudora se de mailkonti du har oprettet i Thunderbird, og laver du ændringer i Eudora, så har disse ændringer også effekt i Thunderbird. Med andre ord: “brug ikke Thunderbird og Eudora på samme tid”. Skal jeg vælge mellem Eudora og Thunderbird, så bliver det ikke til Eudora’s fordel.
IncrediMail
Længe leve adware programmer. Jeg har ikke benyttet denne mailklient og den er muligvis ok i betalingsudgaven, men i gratis udgaven indeholder den tilsyneladende bunkevis af reklamer. Den vil ændre din startside i din browser, ændre din standard søgemaskine i din browser, tilføje reklamer til udgående mails osv.
Min konklusion: Do not use.
Update 9/3-2020: Incredimail lukker i løbet af marts 2020.
Sylpheed
Sylpheed understøtter ikke html-mails og derfor er denne heller ikke brugbar.
Starfish Family Mail
Kan ikke håndtere html-mails.
EmailTray
EmailTray virker som en ganske fornuftig email klient. Den kan håndtere så mange mailkonti som man ønsker og grupperer mails i personer samt datoer. Dvs. hvis du har fået 2 mails fra samme person men til 2 forskellige mailkonti, så grupperes disse i indboksen. Gennemgang af mails på mange forskellige mailkonti kan derfor gå ganske hurtigt. Du bestemmer selv hvor ofte mails skal hentes ned fra serveren, og du har mulighed for at mails kun hentes fra serveren når du beder om det.
Emailtray henter automatisk billeder af de personer du har fået mails fra. Hvorfra disse billeder kommer kan jeg ikke helt gennemskue, men mit gæt er div. sociale medier som Facebook, linked-in, Twitter, G+ osv.
Så længe man bruger gratis udgaven af Emailtray, så vil der automatisk bliver tilføjet en Emailtray-reklame i signaturen på alle udgående mails, hvilket dog hurtigt kan slettes.
Der er ikke mange ulemper ved Emailtray, men ganske mange fordele. Jeg har pt. kun brugt Emailtray i et enkelt døgn, og indtil videre ser Emailtray ud til at blive min foretrukne mail klient efter Windows Live Mail og Thunderbird.
Anders skriver
Foxmail 7 på dansk.
Man kan downloade Foxmail med dansk sprog på (url fjernet 24/8-18 da den ikke længere virkede)
Erik skriver
@Anders
Det ser spændende ud. Hvor mange mailkonti kan Foxmail håndtere, hvor det fortsat fungerer optimalt?
Harald Rothe skriver
Hej,
jeg bruger Windows 7, med Outlook (og Windows Live Mail). Jeg sender mails ud for en privat forening (75 medlemmer). Mails har ofte vedhæftede PDF filer. Problem med Outlook, at der er en begrænsning på størrelsen af udsendelsen (antal modtagere x mailstørrelse), hvilket betyder at jeg skal dele foreningen ind i flere små grupper for at undgå at ramme overgrænsen. Dette besværliggør arbejdet med udsendelsen. Så vidt jeg har forstået, er grænsen 3.625 KB for Outlook. Har du kendskab til en mailklient med en højere grænse ?
Erik skriver
Hvis du skal udsende mails til en forening med 75 personer, så skal du ikke bruge et traditionelt mailprogram. I stedet skal du bruge et udsendelsessystem til nyhedsbreve. De koster alle penge, når man bruger dem i stort omfang, men hos eksempelvis Mailchimp kan du have 2.000 modtagere og sende 12.000 mails om måneden gratis. (http://mailchimp.com/pricing/entrepreneur/)
c. petersen skriver
Mange tak for brugbar info. Leder netop nu efter erstatning for Incredimail som lukker ned denne måned (marts 2020).
Det vil sige, de forsøger at sælge et konverterings produkt, så de kan få de sidste penge vredet ud af deres store kunde base.